PEDERSDAL GRUNDEJERFORENING 25 ÅRS JUBILÆUMSSKRIF

Bestyrelsen har ment, det var på sin plads med en lille lokalhistorisk oversigt. Langt de fleste medlemmer har ikke været med fra begyndelsen og kender ikke meget til tiden, før de købte sig ind i sommerhusområdet på Sydfalster.

Udstykningen af gården Pedersdals jorder påbegyndtes først i tresserne. I servitutterne var blandt andet anført pligt til at være medlem af en grundejerforening. Det var årsagen til, at grundejerforeningen Pedersdal blev stiftet den 19. oktober 1972.

Da den stiftende generalforsamling afholdtes, var der kun udstykket 62 af de nuværende 472 grunde. Der var seks fremmødte grundejere, som formentlig alle må være indvalgt i bestyrelsen. 

Kildematerialet til perioden  12. oktober 1962 – 19. august 1972, som fandtes i foreningens første forhandlingsprotokol, er desværre gået tabt.  Foreningens første forretningsfører, advokat Erik Stubgaard, afgik pludselig ved døden i begyndelsen af 1974. Under afviklingen af advokatvirksomheden gik en del af foreningens regnskabsmateriale og forhandlingsprotokollen tabt, så det har været lidt svært at gå i detaljer om foreningens første tid.
 
Vejnavne
Udstykningen af grunde fortsatte og næste etape var planlagt til at omfatte 250 parceller. Veje var endnu ikke anlagt, og man havde heller ikke bestemt sig for vejnavne.

I 1964 var man nået så vidt, at den daværende bestyrelsen vedtog vejnavne og bestilte vejskilte. Der var blot det uheldige, at man ikke var klar over, at der var fastsat et system for vejnavnene i Marielyst/Bøtø området. Vejene syd for Marielyst Torv skulle have plantenavne, og navnene skulle være i en nogenlunde alfabetisk orden. 

Der var Marielyst Grundejerforening der gjorde opmærksom på fejltagelsen og bestyrelsen fik travlt med at finde på plantenavne i den sidste ende af alfabetet.

Nogen vil måske spørge om, hvad vejene var kommet til at hedde, hvis Marielyst Grundejerforening ikke havde blandet sig. Derfor følgende oversigt:

Trevlekronevej = Hvilevej,  Tornbladvej = Vestvej, Tjærenillekevej = Hollandsvej, Terosevej = Vendersvej, Timianvej = Rylevej, Tusindfrydvej = Høgevej, Tidløsvej = Solvej, Tobaksvej = Fuglevej, Troldurtevej = Vibevej, Tårnurtvej = Mågevej, Trehagevej = Ternevej, Tidselvej = Bøtøskovvej, Tjørnevej, (senere) (nu Bøtø Ringvej) = Sølvpile Tværvej og Sølvpoppelvej ville have heddet Sølvpilevej på hele strækningen fra Ringvejen til Lævej.

De bestilte vejskilte udløste forresten en strid mellem skiltemaleren, som havde leveret 30 skilte med de famøse kasserede navne, og forretningsføreren, som på foreningens vegne hævdede, at man kun havde udbedt sig skilteprøver. 

Påstand stod mod påstand. Sagen endte med et mindeligt forlig, og skiltemaleren håber måske på, at skiltene kan bruges et andet sted.  

Vandforsyning
Navnesagen var, alt taget i betragtning, kun af de mindre sager i foreningens første år. Et af de meget store problemer i 1962 – 63 var, om det overhovedet var muligt at skaffe Vandværksvand til området. 

Marielyst Vandværk forlangte 320.000 kroner på bordet – mange penge i 1962 for en lille grundejerforening uden formue – for at føre en vandledning helt ud i området. De daværende grundejere kunne kun rejse halvdelen. 

Problemet løstes først i 1963, da Væggerløse sogneråd trådte hjælpende til og kautionerede for et sparekasselån på de manglende 160.000. Indtil ledningerne blev ført frem, måtte grundejerne tage vand med hjemmefra eller hente det på FDM’s Campingplads.

Et andet stort problem drejede sig også om vand, – alt for meget af det. Bøtø ligger som bekendt meget lavt, og da der ikke fandtes afvandingsanlæg, stod der tit højt med vand på grundene til  gavn for sivbevoksningen, men til stor gene for beboerne, I foreningens historie var det de lange søstøvlers tid.

I 1964 blev der lagt ledninger og brønde til dræning, men systemet fungerede ikke særlig godt. Der var stadig meget overfladevand og husenes septiktanke måtte med jævne mellemrum renses – sidst i 1971 – hvor den fattige grundejerforening måtte opkræve et ekstrakontingent på kroner 100 for at kunne betale. 

Ødelagte veje
Den rigtige kloakering bedrede forholdene betydeligt. I tilslutning til kloakeringen er der udført et separat afvandingsanlæg med egne pumper. Dette er medvirkende til, at overfladevandet rimeligt hurtigt forsvinder.

I 1971/72 opstod et nyt problem: et Maribofirma påbegyndte opførelsen af 72 næsten ens huse. 72 grunde henlå som en stor byggeplads. Til- og frakørsel med store lastvogne ødelagde vejene, og en del randbeplantning på tilstødende grund blev beskadiget eller væltet.

På generalforsamlingen, der blev afholdt den 20. august 1972, mødte 106 stemmeberettigede, det næststørste fremmøde i foreningens historie. Der faldt mange knobbede ord over storbyggeriet og den hensynsløse kørsel på de sårbare veje. 

Bestyrelsen kunne svare, at man havde kontakte firmaet, og krævet fuld istandsættelse, men at det nok var bedst at vente med denne, til byggeriet var afsluttet. 

Butiksdrift
På samme generalforsamling blev der taget stilling til spørgsmålet om tilladelse til butiksdrift i området. Der var nogen debat om, hvilken form forretningen skulle have, om der som ønsket af ansøgerne også kunne gives tilladelse til butiksdrift uden pølsebod og cafeteria. 

Den første forretning, minimarkedet, startede i det hus, hvor der nu er gavebod. Opførslen af den nuværende forretningsbygning har betydet, at vareudvalget er blevet væsentligt større, og det dækker fuldt ud det almindelige daglige behov. 

Lukket område
I foreningens første år var udstykningen et lukket område. Tilkørslen fra Bøtøvej var en jordvej, den nuværende Sølvpilevej. De andre veje i udstykningen var naturligvis også jordveje. Der var næsten ingen beplantning, og man kunne se fra den ene af udstykningen til den anden. 

Udstykkerne havde ladet opføre en række næsten ens huse. Det var et temmelig trist syn. Når man ser på området i dag, kan man slet ikke forestille sig, hvordan det så ud den gang.

Gennemførslen af Ringvejen ned til Bøtøvej affødte både tilfredshed og kritik. Tilfredshed med en let tilkørsel på en facadefri vej uden parkering. Kritik over, at der kørtes alt for stærkt på vejene. Det skulle ikke være nødvendigt i et rekreativt område, hvor man kom for at tage den med ro.

Alt taget i betragtning har det dog været til fordel for området. En del af grundejerne fik jo også lettere adgang til Bøtøskoven og til stranden. 

Fællesarealer
Grundejerforeningens fællesareal ved Lævej har, så mærkeligt det end kan lyde, haft en ret stor betydning for foreningens økonomi. Arealet som støder op til det fredede fuglereservat, måtte ikke udstykkes eller forandres. 

Bestyrelsen søgte om at få området fredet. Det kunne også lade sig gøre, men man syntes, at erstatningstilbuddet var for lille, og forhandlingerne sluttede uden resultat.

En ansøgning om at få arealet ”0-stillet” blev imødekommet, og det praktiske resultat af dette var, at de betalte ejendomsskatter for en årrække blev refunderet. Det var begyndelsen til den formue, som foreningen har i dag.

Fuglereservatet kan måske også få betydning for økonomien. Til- og frakørsel til udsigtstårnene sker udelukkende på foreningens veje, og man har derfor gennem længere tid forsøgt at få offentligt tilskud til vedligeholdelsen af de belastede veje.

Nord for Stolt Henriksvej ligger et grundstykke, som foreningen hidtil har haft ret til at anvende som fællesareal, indtil ejerne træffer anden bestemmelse.

Det er en noget usikker situation for foreningen, og der har da heller ikke været den helt store interesse for at forsøge kreativ anvendelse af arealet. En forhandling om grundejerforeningens køb af arealet strandede på et alt for højt prisforlangende fra ejernes side.

Spørgsmålet om køb og anvendelse af arealet har været rejst på flere af Pedersdals generalforsamlinger, men de forskellige forslag har ikke vakt større interesse. Opførelse af fælleshus, anlæg af boldbaner og legepladser har fået en ret kølig modtagelse og er, i hvert fald for nuværende, blevet skrinlagt.   
   
Fremtiden
Det var lidt om foreningens vækst fra brakjord til det, vi kan se i dag. Lidt om de problemer, der altid opstår, når en grundejerforening stiftes. Pedersdal har udviklet sig godt. 

Området er velfungerende, beplantningen som var næsten umulig at få i gang i det tit meget våde og barske område, er nu vokset op over det hele og er medvirkende til, at her ser grønt og tiltalende ud.

Når vi nu er nået så langt, hvad kan man så ønske for Pedersdal fremover? Der er vel ikke de store ønsker tilbage. 

Et mere udbygget brandvæsen? Måske, men vi har jo heldigvis, bortset fra et enkelt tilfælde, været forskånet for brande. 

Kommunens overtagelse af vejene? Måske, men så mister vi jo retten til at disponere over dem.

Skal vi ikke være glade for, at fremtiden ikke har de store problemer for Pedersdal?  Skal vi ikke være tilfredse med den udvikling, der har fundet sted i de første 25 år? Bestyrelsen håber, at fremtiden for Grundejerforeningen Pedersdal vil være til glæde for os alle i fritidsområdet.